100 kroner gør en forskel

Af Iver Houmark Andersen, analytiker

Regeringen undergraver gang på gang det velorganiserede arbejdsmarked, som ellers er nøglen til Danmarks succes. Denne gang står fradraget for faglige kontingenter for skud.

Politikere, arbejdsgivere og mange andre gæster fra udlandet snuser rundt på danske virksomheder, i organisationer og ministerier. Deres mål er at blive klogere på den unikke, danske model for arbejdsmarkedet, som kombinerer velorganiserede forhold med økonomisk tryghed for de ansatte og fleksibilitet for arbejdsgiverne. Flexicurity, som modellen hedder, danner skole i hele EU og er en hovedkilde til det danske samfunds succes. Men desværre er regeringen ved at undergrave flexicurity.

Det næste indhug i flexicurity bliver tilføjet med hjælp fra Skattekommissionen. Den stiller forslag om at forringe fradragene for kontingent til a-kasse, fagforening og efterløn. Rundt regnet betyder forslaget, at et medlem af HK eller 3F fremover skal betale 100 kroner mere om måneden for hele den pakke, der giver tryghed på arbejdsmarkedet. Ifølge flere kilder har forslaget efter alt at dømme opbakning fra Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti.

Men Herregud. Mon ikke både fagforeningsmedlemmerne og flexicurity overlever, at det bliver 100 kroner dyrere om måneden at sikre sig økonomisk tryghed? Jo, isoleret set er prisstigningen ikke et dødsstød til flexicurity. Problemet er bare, at stigningen lægger sig i halen på en række andre indhug i den danske model for arbejdsmarkedet. Eksempelvis:

* For få måneder siden gennemtrumfede regeringen uvarslet sammen med Dansk Folkeparti en større ændring af beskæftigelsessystemet. Nu får kommunerne hovedansvaret for de ledige. Det kan meget nemt medføre, at de arbejdsløse bliver ofre for kommunal kassetænkning og manglende udsyn ud over kommunegrænsen. Samtidig bliver a-kasserne i et vist omfang sat ud på sidelinjen på trods af medarbejdernes store erfaring med at hjælpe ledige medlemmer.

* Under forhandlingerne i efteråret om at reformere systemet for dagpenge afviste regeringen at hæve størrelsen af dagpengene, selv om Socialdemokraterne og fagbevægelsen til gengæld ville gå med til at afkorte den periode, man kan få understøttelse i. Afvisningen skal ses i lyset af, at dagpengene dækker mindre og mindre af det tab i indkomst, folk lider ved ledighed. En ganske almindelig lønmodtager får i dag kun dækket cirka halvdelen af sit løntab ved ledighed.

* For et år siden fik regeringen gjort det mere besværligt for folk med usikre job at supplere op med dagpenge. Det på trods af, at eksempelvis ansatte i fiskeindustrien og mange kunstnere er afhængige af supplerende dagpenge.

Med sine tiltag får regeringen endnu flere danskere til at droppe medlemskab af a-kasserne. Medlemstallene rasler ellers ned i forvejen. Ifølge en opgørelse foretaget af forskningscenteret FAOS er andelen af arbejdsløshedsforsikrede i arbejdsstyrken faldet fra 80 procent i 1995 til 70 procent i 2008. Det er en rigtig skidt udvikling, for flexicurity hviler på, at hovedparten af lønmodtagerne er medlemmer af a-kasser og fagforeninger.

En væsentlig del af flexicurity er dagpengesystemet, der fungerer som et sikkerhedsnet for den enkelte og et gode for samfundsøkonomien – især i nedgangstider som nu.

En ting er, at Venstres beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen anser de fleste a-kasser og forbund for at være Socialdemokraternes lejesvende og derfor mål i en politisk kamp. Noget andet er, at regeringen gør indhug i flexicurity. Det er samfundsskadelig virksomhed!