JUBILÆUM

10 år efter den første erstatning: Kun fem museskader anerkendt

Af

For ti år siden anerkendte Arbejdsskadestyrelsen for første gang en museskade. I dag er der kun anerkendt i alt fem skader, selv om mere end 500 bliver anmeldt hvert år. HK kalder musearmen for et skjult problem. En forsker ser musearmen som en modediagnose, der ikke skulle have været anerkendt.

Debatten om museskader tog fart 90'erne.

Debatten om museskader tog fart 90'erne.

Foto: Scanpix

»Computeren er – ligesom ilden – en god tjener, men en grum herre. Den låser os fast. Vi sidder netop der ved skærmen og glemmer i farten at vi også har en krop. At vi slet ikke er skabt til at sidde i timevis på en stol og kramme en mus.«

Sådan advarede Danske Fysioterapeuter mod brug af computermus i et blad fra 2004.

To år senere, i september 2006, anerkendte erhvervssygdomsudvalget de tre første musearme som arbejdsskader.

I mine øjne er det i strid med medicinsk evidens, når man har anerkendt en musearm som en arbejdsskade. Johan Hviid Andersen, professor og overlæge i arbejdsmedicin

En af de personer, der fik anerkendt sin museskade, var en 56-årig kvinde, der arbejdede som teknisk tegner og i perioder havde 16 timers arbejdsdage, fem dage om ugen. Op mod 40 timer om ugen tegnede hun på computeren med mus og oplevede efterfølgende smerter i nakke, skuldre og begge arme.

I alle tre anerkendte sager fik de tilskadekomne erstatning for diagnosen tennisalbue, en smertefuld betændelse i albuen. Smerterne var opstået efter mindst 7-9 timers dagligt, intensivt musearbejde med mange museklik i minuttet og en stor grad af præcision.

Men de tilfælde burde slet ikke have været anerkendt som arbejdsskader, siger arbejdsmediciner Johan Hviid Andersen i dag. Ifølge ham er der nemlig ingen dokumentation for, at vedvarende skader i armen skyldes brug af computermus:

»I mine øjne er det i strid med medicinsk evidens, når man har anerkendt en musearm som en arbejdsskade.«

Siden 2006 har Arbejdsskadestyrelsen - i dag Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) - vendt tommefingeren ned i næsten alle tilfælde: Der er samlet set blevet anerkendt fem arbejdsskader som følge af arbejdet med mus, oplyser AES. Her ved man dog ikke, hvor mange anmeldelser af museskader, man har modtaget, da der udelukkende føres statistik over de diagnoser, der bliver anerkendt.

Ifølge HK er de få anerkendte skader ikke udtryk for, at problemet er forsvundet. Tallene viser til gengæld, at det stadig er for svært at slippe igennem nåleøjet.

Politiske årsager

Johan Hviid Andersen er en af forskerne bag Danmarks største studie af museskader, NUDATA-undersøgelsen, og har efterfølgende gennemgået al tilgængelig forskning i museskader siden 1999. Han sad desuden med i erhvervssygdomsudvalget, da de første sager om museskader blev behandlet. Her talte han imod at give erstatning:

»De første anerkendte museskader blev i sin tid anerkendt af politiske årsager, altså fordi der var så meget opmærksomhed i medierne om det. På den måde handler arbejdsskadesystemet mere om politik end om videnskab,« siger han.

»Musearmen er en modediagnose. Der er skrevet tykke bøger om denne her slags tendenser, der popper op og så pludselig forsvinder igen.«

»Jeg taler ikke om, at folk er hypokondere eller forsøger at snyde systemet. Det er noget, der fungerer på et ubevidst, kollektivt plan. Smerte er ofte et subjektivt begreb, der kan sprede sig ved, at man taler om det på en bestemt måde, siger Johan Hviid Andersen.

Museskaden var ikke kun et mediefænomen. Også politikere og forskere tog musearmen alvorligt. I den såkaldte 1998-aftale afsatte Nyrup-regeringen 22 millioner kroner til at forebygge skader efter muse- og skærmarbejde i. Og året efter øremærkede man fire millioner kroner til forskning i museskader.

I dag har musearmen imidlertid så marginal interesse, at det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø slet ikke beskæftiger sig med begrebet længere.

Når vores medlemmer fortæller om museskader, så fortæller vi åbent om de stramme kriterier for anerkendelse. Det vil nok få de fleste til at lade være med anmelde. Jane Nielsen, HK's Juridiske Kompetencecenter

HK: Museskader er stadig et problem

Der er samlet set blevet anerkendt fem arbejdsskader som følge af arbejdet med mus, oplyser Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). AES ved ikke, hvor mange anmeldelser af museskader, de har modtaget, da man udelukkende fører statistik over de diagnoser, der bliver anerkendt.

De få anerkendelser er imidlertid ikke udtryk for, at der ikke problemer, men snarere at anerkendelseskriterierne er for stramme, mener HK.

»Vi ser få museskader i Erhvervssygdomsudvalget, som behandler sagerne, men man skal passe på med at sige, at problemet er forsvundet. Det ville være dejligt, hvis det var sådan, men det tvivler jeg på,« siger Jane Nielsen, der arbejder med arbejdsskader i HK og repræsenterer LO i erhvervssygdomsudvalget.

Kun et enkelt HK-medlem har fået anerkendt en museskade, og det skyldes, at en museskade kun bliver anerkendt, hvis medarbejderen har brugt mus i 40-60 timer om ugen igennem 5-10 år, vurderer Jane Nielsen.

»Når vores medlemmer fortæller om museskader, så fortæller vi åbent om de stramme kriterier for anerkendelse. Det vil nok få de fleste til at lade være med anmelde – også fordi det er meget udmattende system at komme ind i. Til gengæld sørger vi for altid at anmelde skaden til Arbejdstilsynet, som fører statistik over den slags,« siger hun.

Ganske rigtigt viser antallet af anmeldelser af tastatur- og museskader et andet billede end antallet af anerkendte sygdomme. Siden 2006 har læger, virksomheder og fagforeninger anmeldt 547 tastatur- og museskader i gennemsnit hvert år. Anmeldelserne til Arbejdstilsynet bruges til at forebygge og afdække problemer i arbejdsmiljøet.

Tallene fra Arbejdstilsynet overbeviser ikke Johan Hviid Andersen.

»Halvanden million danskere arbejder med computere hver dag, og nogle af dem vil få ondt i kroppen en gang imellem. Det er en del af livet, og det er der som udgangspunkt ikke noget farligt i,« siger han.

Jeg er helt sikker på, at intensivt arbejde med computer og mus kan medføre markante armsmerter. Jørgen Riis Jepsen, overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg

Den anden forklaring på museskader

Selvom Johan Hviid Andersens arbejdsmedicinske opfattelse er den fremherskende i dag, er ikke alle enige med ham.

»Jeg er helt sikker på, at intensivt arbejde med computer og mus kan medføre markante armsmerter,« siger Jørgen Riis Jepsen, overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg. 

I et videnskabeligt studie har han lavet detaljerede neurologiske undersøgelser af 21 patienter. Han undersøgte hver enkelt muskel i patienternes underarm, trykkede på udvalgte nerver for registrere abnorm ømhed og vurderede armens følsomhed fem forskellige steder.

Og sammenlignet med en rask kontrolgruppe fandt han reelle tegn på nerveskader, der viste sig i form af særlige mønstre af kraftnedsættelse, føleforstyrrelser og nerveømhed. 

»Det er tydelige skader, som efter alt at dømme må være relateret til computerarbejde – blandt andet fordi de påviste mønstre dominerede i den arm, der brugtes til at betjene musen,« siger Jørgen Riis Jepsen.

Hans resultater dokumenterer, at personer med symptomer på musearm rent faktisk har en sygdom og ikke bare uforklarlige smerter, som det ellers ofte bliver hævdet – men ikke at det er arbejdet, der forårsager sygdommen, pointerer han.

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt ordet 'museskade'. Marianne Heide, sekretariatschef i Teknisk Landsforbund

Én ud af fem computerbrugere har svære eller halvsvære smerter i armen, viste NUDATA-undersøgelsen, der i år 2000 indsamlede data fra 7.000 personer. Derfor forstår Jørgen Riis Jepsen ikke, hvorfor man ikke har større interesse i at undersøge, hvad der er galt med de mange mennesker, som rent faktisk har smerter i armen.

»Vi taler om mennesker, der ud over smerter kan opleve, at de mister kræfterne i armen, som pludselig taber ting, og som vågner om natten på grund af smerter. I stedet for at kalde det for udefinérbare smerter, burde man have en mere nysgerrig og ydmyg tilgang til problemet,« siger han.

Godt arbejdsmiljøarbejde?

Teknisk Landsforbund organiserer cirka 30.000 teknikere, designere og konstruktører, hvoraf en stor del arbejder som industrielle tegnere – en af de faggrupper, der burde have størst risiko for at få museskader.

Her mener man, at museproblemerne ganske enkelt er forsvundet gennem godt, gedigent arbejdsmiljøarbejde.

»Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt ordet 'museskade'. Måske findes det stadig i andre brancher, men det er ikke noget, vi oplever længere,« siger sekretariatschef i Teknisk Landsforbund, Marianne Heide.

»Vi så museskader, dengang man kun kunne bruge musen til sit arbejde, men sådan arbejder man bare ikke i dag. Der er kommet trackpads, tegneplader og flere genvejstaster, og så er man bare blevet rigtig god at arbejde bedre ergonomisk og indrette arbejdspladsen fornuftigt.«

I det perspektiv gav det god mening med de mange advarsler i 00’erne. For eksempel fortalte Prosa, forbundet af it-professionelle, i 2005, at medlemmerne skulle holde øje med 'faresignaler som hyppig træthed, smerte, ubehag og stress.'

Det skete i pjecen 'Sådan undgår du museskader', hvor man også frarådede at dobbeltklikke for meget med musen og at bruge nye softwareprogrammer under pressede deadlines.

»Jeg kom mig bare ikke igen«

Det var netop Teknisk Landsforbund, der i 2002 kæmpede den første erstatning for museskade hjem til et medlem. Sagen var blevet afvist som af Arbejdsskadestyrelsen, der vurderede, at skaden ikke var forårsaget af arbejdet. Men forbundet indbragte sagen for retten efter en anden lovgivning, og resultatet var 113.000 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne og for godtgørelse for mén.

Hovedpersonen selv, 64-årige Ane Zacharias, har ikke tænkt på sagen i årevis. Men hun husker tydeligt smerterne, da hendes hænder, arme og skulder en dag pludselig hævede op. 

Hun begyndte tabe kaffekoppen ud af hånden og kunne ikke holde håndbruseren, når hun skulle i bad. Det var umuligt at lave mad, og hun kunne ikke selv handle ind, for hun kunne ikke bære poserne. 

»Det føltes, som om fingerspidser og skulder gik ud i et, og jeg havde slet ikke set det komme. Når du får ondt efter at have overanstrengt dig, så tager du normalt bare en slapper, og så kommer du dig. Men jeg kom mig bare ikke igen,« siger hun.

Ane Zacharias, der igennem fire år havde brugt det mest af sin arbejdsdag på at lave tekniske tegninger ved hjælp af mus, blev sygemeldt med diagnosen kronisk seneskedehindebetændelse. Kort tid efter blev hun fyret af sin arbejdsgiver, Frederikssund Kommune.

»Det var hele min identitet at være teknisk assistent, og jeg elskede mit job. Og så skulle jeg pludselig finde et nyt ståsted i livet. Det var et kæmpe chok, da lægerne sagde, jeg ikke kunne arbejde længere,« siger Ane Zacharias, der i dag arbejder som lærer for ordblinde voksne.

»Skaden rørte mig dybt personligt, både fysisk og psykisk. Men det værste var næsten retssagen. Det er hårdt at forsvare sig mod alle de angreb fra modparten, der mistænkeliggør dig og siger, at du er fuld af lyv,« siger Ane Zacharias.

»Men jeg har ikke fusket med noget, jeg har ikke dækket over noget. Jeg har kunnet bevise det hele, og alle mine lægebesøg kunne dokumenteres, og to af mine kolleger vidnede for mig i retten.«

Ergonomien i top 

Ane Zacharias datter har lige haft 25 års jubilæum som netop teknisk assistent. Men Ane Zacharias er ikke bekymret for, om hun også skulle få en museskade. I dag er verden anderledes, siger hun:

»Min datter har en arbejdsplads, hvor ergonomien er helt i top, og det hele bare fungerer. Så noget har det jo hjulpet, at vi tog de kampe dengang. Uanset hvad de siger om, at museskader ikke findes.«